FBV Nordvest

I Københavns nordvestkvarter er en tidligere værkstedsgrund forvandlet til moderne bolig- og erhvervsmiljø – FBV Nordvest. Projektet er udviklet af AKF og er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, i samarbejde med JPM Rådgivende Ingeniører. Visionen bag projektet er at forene områdets industrielle rødder med et nutidigt udtryk. Dette kommer blandt andet til udtryk i arkitekturen og valget af facader i genanvendte tegl. Projektet rummer 51 boliger, en dagligvarebutik, café, p-kælder og grønne opholdsrum, der tilsammen skaber et levende og funktionelt byrum.

Bæredygtighed og cirkulær økonomi udgør fundamentet for udviklingen. Som en del af en tidlig ressourcekortlægning er dele af den eksisterende bygningsmasse blevet bevaret gennem nænsom demontering. De oprindelige mursten er blevet genanvendt i et af AKF’s andre projekter, Kirkebjerg Søpark, hvilket skaber en direkte forbindelse mellem det gamle og det nye.

Cubic Group leverer projekteringsledelse på projektet og er med helt inde i ”maskinrummet” på udviklingen. Det er vores ansvar at sikre den samlede projekteringsledelse, så alle fagligheder og løsninger spiller præcist sammen gennem hele processen. I tæt samarbejde med bygherre fungerer vi som drivkraften, der får visionen for FBV Nordvest til at stå skarpt, sammenhængende og bæredygtig.

Illustrationer er udlånt af: AKF

Byherre:
AKF
Entrepriseform:
Hovedentreprise
Omfang:
4.400 m²
Team:
Vilhelm Lauritzen Arkitekter, JPM Rådgivende Ingeniører