Christiansbro

Bæredygtig opgradering af erhvervsdomicil i indre København.

Henning Larsens prisvindende kontorbygninger ved havnekajen på Christianshavn ombygges og energioptimeres ifm. udskiftning af lejere.

Nordea har hidtil huseret på Strandgade 3, men i 2023 flytter nye lejere ind på den eksklusive adresse. Projektets ambitiøse tidsplan fordrer, at alle involverede parter præsterer i en høj kvalitet, og derfor har vi ekstra stort fokus på et godt samarbejde med NCC, ERIK arkitekter, Rambøll og Sweco.

ATPE´s fokus på bæredygtighed i det 24.000 m² store projekt medfører bl.a., at vi nedtager, renoverer og genbruger gulve og lofter. Den cirkulære proces kræver omfattende materialekendskab og skærpet fokus på sikkerhed og sundhed i udførelsesfasen.

Cubic er bygherrerådgiver ifm. udførelse og aflevering af byggeriet. Som byggeledelse bidrager vi bl.a. med økonomi- og risikoanalyser, projektoptimering og opfølgning på tidsplaner. Og som arbejdsmiljøkoordinator udfører vi 3. øje kontrol for at sikre, at bygherre lever op til sit ansvar.

Kunde:
ATP Ejendomme
Entrepriseform:
Fagentrepriser
Omfang:
24.000 m²
Team:
NCC, ERIK arkitekter, Rambøll og Sweco