Allerød friplejehjem
Et nyt friplejehjem i Allerød – 120 nye plejeboliger i Teglværkskvarteret
Diakonissestiftelsen udvider antallet af friplejehjem, og i Allerød er næste skridt nu i gang. Et moderne friplejehjem med 120 pladser placeret centralt i det nye Teglværkskvarter. Projektet gennemføres som en del af vores rammeaftale med PensionDanmark, i tæt samarbejde med Allerød Kommune.
Cubic Group er bygherrerådgiver på projektet. Vi varetager processen fra de indledende analyser, til den løbende kvalitetssikring gennem hele udviklings- og byggefasen. Vores opgave er at sikre, at projektets arkitektoniske, funktionelle og driftsmæssige visioner realiseres gennem hele processen.
Plejehjemmet opføres i tre etager og bliver en central del af et nyt boligkvarter, der også omfatter seniorboliger og bofællesskaber. Teglværkskvarteret består af to større projekter, som samlet skal imødekomme det stigende behov for flere og mere fleksible bolig- og plejetilbud.
Med sin placering i et grønt og sammenhængende kvarter bliver friplejehjemmet et naturligt omdrejningspunkt for hverdagsliv og fællesskab i området. Vi ser frem til at følge projektets udvikling og bidrage til, at de kommende beboere får et hjem med både nærvær, kvalitet og gode rammer.
Illustrationer: NORD Architects
