Funktion: Arbejdsmiljøkoordinering (B)
Kunde: Københavns Kommune
Entrepriseform: Hovedentreprise
Projektperiode: 2021-2023
Beskrivelse af projektet:
Det storstilede anlægsprojekt omfatter etablering af en ny adgangsvej under Ringbanen, reetablering af stisystemet i Mimersparken, ny indkørsel til Nørrebrocentret, ombygning af signalkryds og et stort skybrudsprojekt, der medfører, at dele af passagen samt de tilstødende opholdsarealer og stier får dobbeltfunktion og kan anvendes til opmagasinering af regnvand.
Københavns Kommune ønsker med Nordvestpassagen at skabe trygge adgangsveje for fodgængere og cyklister mellem Bispebjerg og Nørrebro. Hele området får et tilgængelighedsløft og der skabes nye, trygge byrum.
Da der er mange tilstødende projekter og grænseflader samt snævre pladsforhold kræver arbejdsmiljøkoordineringen ifm. gennemførelsen af entreprisen ekstraordinær planlægning, koordinering med andre bygherrer og interessenter samt særlige foranstaltninger i forhold til sikring af byggeplads.
Illustrationer: Rambøll