Funktion: Arbejdsmiljøkoordinering B og rådgivning vedr. miljøskadelige stoffer
Kunde: Adserballe og Knudsen A/S
Projektperiode: 2018-2019
Beskrivelse af projektet:
Referencen er et eksempel på Cubic Groups erfaring med arbejdsmiljøkoordinering og miljørådgivning ifm. renovering af historiske bygninger og arbejde ifm. trange byggepladsforhold.
Fortiden fornægter sig ikke
Ascot Hotel i København er indrettet i en gammel badeanstalt, hvilket renoveringen bærer præg af. Respekt for bygningens særegne historie og karakter samt en dyb interesse for at håndplukke alt fra teknik til inventar og møbler, har været pejlemærkerne i den omfattende ombygning, der har givet Ascot Hotel 10 nye og unikke værelser.
Ombygningen omfattede alt fra kælder til kvist, og kom igennem en lang række discipliner fra pæleramning til støbning af elevatorskakte og montage af armaturer i børsteguld.
Byggepladslogistik
På grund af byggeriets centrale placering kunne vi ikke etablere en egentlig byggeplads, og det stillede yderligere krav til planlægning, koordinering og samarbejde mellem parterne.
Det er altid interessant at renovere i hjertet af København på grund af de udfordringer, det giver i forhold til plads og logistik. Det stiller store krav til koordineringen mellem fagene og planlægningen af materialeleverancer, og vi arbejdede i vid udstrækning efter just-in-time princippet.
Forstærkning af fundamentet
Nedrivningsarbejdet indebar total stripning af bygningen fra 1933, så kun de bærende konstruktioner stod tilbage. Alle gulve blev hevet op og det eksisterende bjælkelag blev forstærket, så det var muligt at støbe gulve til nye badeværelser. De ekstra kvadratmeter blev fundet ved bl.a. at nedlægge en hel terrazzotrappe, der gik fra stuen til sjette sal i midten af bygningen. Hele facaden er renoveret, og dertil kommer nye installationer, både køl, ventilation, el og vvs. Inden da blev hele bygningen miljøsaneret for pcb og bly.
Et godt arbejdsmiljø bidrager til kvalitet i det færdige projekt
Cubic Group arbejder aktivt på at sikre en fornuftig sikkerhedskultur på projektet. Med høje krav til sikkerhed og kvalitet koordinerer vi arbejdsforholdene og sikrer, at bygherre/den ansvarlige entreprenør lever op til lovkravene for Arbejdsmiljøkoordinering.